25.5.14

forglemmigej

I må undskylde min kortfattethed i dette indlæg, jeg lover at der er finere ting i vente!
Jeg må igen undskylde for min inaktivitet på siden. Mit liv føles som et mangfoldigt, kalejdoskopisk rod, og jeg beklager mange gange at rodet optager al min tid lige nu. Når det så er sagt, er der sket så mange spændende ting på det sidste, og jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken om alt der er i vente. Om nogle måneder drager jeg ud på endnu et eventyr, og jeg glæder mig til at kunne dele alle de forskellige ting jeg vil opleve med jer. Selvom jeg stadig får sommefugle i maven ved tanken om efterskolen, er jeg blevet mere sikker på at det er det jeg vil.
Så har jeg også været så heldig at få foræret det fineste kamera i konfirmationsgave, og mit hoved er ved at sprænges af alle de små foto-projekter og fine steder jeg stadig har til gode at fotografere.

Jeg håber at jeres solskinsdage har været lige så fine, som mine har været.

26.4.14

thoughts

Små glimt fra en gåtur langs Arresø. Hvor føler jeg mig dog priviligeret at bo tæt på så smuk en natur.
Jeg må undskylde mange gange for at forsømme bloggen sådan. Jeg har bare så mange tanker, tanker om tanker, og tanker om at tænke tanker. Og lige meget hvor meget jeg ønsker at glemme det for en stund, vil det altid være der, lige dér i baghovedet. Jeg er netop blevet tilmeldt på Brejning Efterskole. Jeg er endnu usikker på mit valg; det ene øjeblik lyder det nyt og spændende, og det andet har jeg allerede hjemve. Åh, hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne låne en tidsmaskine, og rejse et år frem i tiden. Hvor er jeg, hvad laver jeg og hvordan har jeg det? Men istedet må jeg bare vente her, og se hvad tiden bringer.

19.4.14

a little bit like summer



//at danse blandt blomstrende træer//at udforske noget nyt//at beundre små fine flyvemaskiner//at lytte til Det Elektriske Barometer//at have bare tæer//at være glad//det emmer alt af sommer//

17.4.14

our imagination flies - we are its shadow on the earth

 Jeg er begyndt at holde meget af at male. Jeg elsker at fordybe mig i noget, at forsvinde i min egen lille boble i en time eller to. Det er så dejligt afslappende. Når det så er sagt, så blev mine første malerier noget værre rod, og jeg satte mig ned og svor at jeg aldrig ville male igen. Men igår prøvede jeg igen, og jeg tænkte egentlig ikke over hvordan det færdige resultat skulle se ud, jeg malede bare. Og det er det jeg synes er så smukt, for nu kan man se et lille brudstykke af min verden, et broget rod,  og jeg må indrømme at jeg faktisk synes det blev ret så fint. Jeg satte et af mine yndlings citater på billedet, et citat fra et digt af Edgar Allan Poe. Jeg synes at det passede perfekt til billedets drømmeagtige udseende og stærke farver.
Hvad synes I om det?

11.4.14

til blog

Jeg drømmer om fine skjorter og blafrende nederdele. Mit eget kamera og et smukt ur. En lyserød MAC læbestift, og Dr. Martens støvlerne ejer jeg allerede. Heldigvis er der ikke længe til min konfirmation, hvor jeg forhåbentlig er heldig nok til at få nogle af disse ting. Skjorten, som i øvrigt er fra Topshop, vil jeg kigge lidt på i morgen, når jeg skal til København med min farmor.

Hvad går I og drømmer om?